kunderne-siger

“Kirstine har et godt blik for vinkler, lys og komposition, som løfter de motiver
og opgaver, vi skal have fotograferet. Hun formår at få det bedste frem i vores
byggerier. Og så er Kirstine nem at samarbejde med og nem at briefe, og hun holder aftalerne.”

Henrik Hommelgaard, Brand- og designchef MT Højgaard a/s


“I sommeren 2011 og 2012 brugte jeg Kirstine Mengel som fotograf og kreativ
sparringspartner på Dacore Groups to hovedkataloger. Under hele forløbet udviste
Kirstine stor professionalisme og var dygtig til at fange de stemninger og vinkler på
billederne, hvor produktet kom bedst til sin ret. Trods lange arbejdsdage forblev
detaljegraden og entusiasmen den samme. Jeg giver Kirstine de varmeste anbefalinger.”

Kim Hovgaard, Product manager, DacoreGroup


“Kirstine er ikke alene en fantastisk dygtig fotograf, hun er også en fornøjelse at arbejde
sammen med. Vi har bl.a. lavet artikler til bladet NextStation 9-10. 2009.
Det var utroligt nemt at få sporet os ind på hinanden og på opgaverne, og
der kom vanvittigt gode billeder ud af det. Hendes billeder er ikke blot dokumenterende,
de er besjælet og fortællende. Det er kunst!”

Susanne Magelund, Indretningsarkitekt


“Det er ikke uden grund, jeg har valgt Kirstine som min personlige fotograf –
ikke kun én gang, men to. Kirstine har en eminent evne til at få det bedste frem,
også i en utrænet model. Hendes begejstrede peptalk og utrættelige feedback
løsner mit stive smil, får blikket og hagen på plads og gør mig godt tilpas.
Kombineret med hendes skarpe blik for lys, linjer og detaljer, ja så kommer de gode skud i kassen”

Bodil Villumsen, tekstforfatter


”Gode samarbejdspartnere er meget vigtige for en dynamisk vækstvirksomhed
som Universal Robots. Fotograf Kirstine Mengel yder altid en engageret indsats
og leverer professionelle erhvervsportrætter og produktbilleder.”

Thomas Visti, CCO & Vice President,  Universal Robots A/S


“Kirstine Mengel er min foretrukne fotograf, når jeg har brug for billeder fra Fyn.
Hendes billeder er flotte og velkomponerede. Hun er dygtig og nem at samarbejde med.
Og hun leverer, hvad der er aftalt. Jeg kan kun anbefale hende.”

Dorte Schmidt er journalist og redaktør af bladene Dyrefondet og HK Service Hovedstaden.


“Kirstine har et fabelagtigt blik for detaljen og en evne til at se muligheder i det umulige.
Til et havemøbel-katalog til Da’core skulle vi optage en ufattelig mængde af fotos på
én location på én uge. Trods tidspres og drillende vejrguder holdt Kirstine konstant fokus.
Og for mig var det betryggende, at jeg 100% kunne stole på, at vinkel, lys, detalje ville spille,
når billederne skulle stå distancen på tryk.”

Maria Arndal indehaver af Arndals


“Jeg har tidligere benyttet Kirstine, som fotograf, og ved hun er super dygtig.
Kirstine formåede med sin ro og professionalisme, at få det bedste frem i mig,
da jeg skulle portrætfotograferes.Med god coaching og forståelse for at det var en
uvant situation, at skulle smile naturligt til kameraet, må jeg blot konstatere
– tak for de skønne fotos.”

Trine Lønfeldt, Semiøkolog og indehaver af UMAS


“Vi valgte Kirstine Mengel som fotograf, fordi hun har et enestående øje
for arkitektur i god forening med at portrattere mennesker.
Hun formår at skabe fantastiske lyskontraster og fortæller ejendommens
historie på en klar og ærlig måde i sine billeder. Uanset om det er interiør- eller eksteriørbilleder,
er man garanteret et godt resultat”

Kirsten Meyer, Kunde- og marketingmanager, ATP Ejendomme


“Jeg har brugt Kirstine som fotograf flere gange. De sidste billeder Kirstine tog af min lys-installation på Voxhall i Århus havde en meget fin poetisk stemning som også fangede hele miljøet omkring bygningen. Et af billederne fra Århus har jeg derfor valgt at få trykt til et postkort.”

Viera Collaro, Kunstner