Før den danske kunstnergruppen Qwerty tog til New York
for at udstille, besøgte de mit studie for at få taget modebilleder.
Kunstnergruppe Qwerty deltager på Exchange Rates, en international udstilling i Bushwick, New York, i perioden 23. – 26. oktober, 2014.
Her viste gruppen værket Foreign Exchange – en blanding af performance og installation, der udgør en tøjbutik inkl. omklædningsrum.
Men før de tog afsted besøgte de mit studie for at lave mode-billeder af deres værker.
Værkerne er nemlig tøj og hver enkelt af Qwertys kunstnere ( ialt 7 kunstnere) bidrager med deres egen kollektion.
Eksempelvis Indigo Richards, “house-dress”, Mikkel Larris grafiske skjorter, eller Anders Quist Nielsens Shitpony tøj og hatte i gummi.
Det var en rigtig sjov dag i studiet med kunstnerne, modeller og stylist. De billeder vi fik lavet kan du se herunder.
Kunstnergruppens, udstilling i New York hedder Foreign Exchange og er en del af en fortløbende arbejdsproces, hvor QWERTY tager
begreber som ejerskab, handel og værdi under kunstnerisk behandling. Denne gang er det så tøj der bliver anvendt som objekter der på
en gang fungerede som medier og som handelsvarer
Foreign Exchange er en performance og en installation. Installationen er en butik og et skrædderværksted.
Performancen er kunstnernes møde med publikum, som kan bytte deres eget tøj for tøjet i butikken.
Der bliver forhandlet om hvad tøjet er værd; koster det kundens pels eller hendes sure sokker?
Hvad synes kunden egentlig et kunstværk er værd? Selve interaktionen, dialogen med udstillingsgæsten, er en del af værket.
Modeller: Rachel Richards og Jakob Pedersen
Stylist: Daniel
Qwerty: Anders Qvist Nielsen, Camilla Gaugler, Indigo Richards, Jens Andersen
John Krogh, Mikkel Larris og Morten Tillitz
Nu genopføres performancen i Odense.
Nu genopføres performancen i Odense på Galleri 5000 24. januar 2015.
Performancen er kunstnernes møde med publikum, som gennem forhandling gives mulighed for at bytte eget tøj
med det udstillede tøj i butikken. Alt tøjet i butikken er transformeret til kunstværker.
Så mød op i butikken og gør et kunst-indkøbs-kup, men det kræver at du er en god forhandler og
at du bærer noget tøj, som kunstnerne selv har lyst til at bytte med.
Mine fotografier på Galleri 5000
Galleri5000 bliver omdannet til en ”tøjbutik M/K” og mine modebilleder lavet i samarbejde med QWERTY vil hænge på væggene.
Ved åbningen vil der være catwalk med modellerne og workshop med alle kunstnerne i QWERTY.
Velkommen til fernisering lørdag 24. januar kl. 14-17
Galleri5000
Filosofgangen 3, 1. sal
5000 Odense C
http://www.galleri5000.dk/side-00-01-0221.shtml
Leave a reply