I efteråret 2014 tog jeg til Venedig for at besøge Arkitekturbiennalen.

Jeg har altid drømt om at komme til Arkitekturbiennalen i Venedig. Nu er drømmen opfyldt, og det var en stor oplevelse; lidt som at være med i et eventyr. Byens skønhed overskygger den snigende irritation over kødranden af amerikanske turister.

Netop som den begyndende irritation kommer snigende, står man nemlig på en plads – stor eller lille – med en betagende skønhed, et fantastisk lys og en så intimederende atmosfære, at man bare har lyst til at blive.
Til gengæld er belønningen for at gå videre over de mange broer og igennem de smalle gader, at der er smukt overalt i Venedig. Flot arkitektur, farver og smukke broer, og mangler man som fotograf inspiration eller lysten til at fotografere, bliver det kureret med en tur til Venedig.

Arkitekturbiennalen 2014

Men anledningen til mit besøg i Venedig var Arkitekturbiennalen, som arkitekturinteresserede fra hele verden hvert andet år drager til. Biennalen fandt sted i Venedigs gamle skibsværft, Arsenale di Venezia, og i Giardiniparken, hvor de 65 medvirkende lande havde hver deres pavillon.

Det var den hollandske arkitekt Rem Koolhaas, der havde bestemt temaet for Arkitekturbiennalen, ”Absorbing Modernity: 1914-2014″ De 65 lande havde løst på vidt forskellige måder.

Arkitekturnørderne

Man skal nok være lidt af en arkitekturnørd, hvis Arkitektur Biennalen for alvor skal inspirere. Flere at pavillonerne var svære at forstå, når man som mig ikke kender arkitekturens historie og grundtanker. Alternativt skulle man bruge meget lang tid på at læse de mange plancher for at forstå udstillingerne ordentligt.

Den udfordring imødekom de i den schweiziske pavillon, hvor en ung fyr forklarede deres bidrag ganske forståeligt. Udstillingen var meget konceptuel. I det store flotte rum med højt til loftet og blødt ovenlys stod fire små rulleborde. På tre af bordene lå nogle tegninger, og på det sidste stod en stor model af et projekt, som aldrig var realiseret. Arkitekten bag det hele var Cedric Price.

Opremsning af arkitektursucceser

Den amerikanske pavillon var indrettet som et kontor med smarte skriveborde. Væggene var beklædt med A4-mapper – 1.000 styks i alt – og hver mappe indeholdt et modernistisk projekt udført af en amerikansk arkitekt i udlandet (flere projekter i øvrigt i Danmark). Udstillingen hed Office US. Som nørd kunne man sikkert have brugt flere dage på at læse om alle de flotte projekter, der også var rigt illustreret med fotografier. Men jeg blev nærmere overvældet og fandt det lettere uoverskueligt. Desværre.

Arkitekturens elementer
Hovedudstillingen i Giardiniparken bar temaet ”Elements of Architecture” og indeholdt en masse af de elementer, der bruges i et byggeri; loft, døre, vinduer, facader osv. Det fik mig til at tænke på, at disse elementer ofte er dem, jeg skal forholde mig til, når jeg fotograferer for arkitekter. Det er også de elementer, jeg ofte spørger ind til, når jeg bliver briefet af en arkitekt, og det er de elementer, der ofte udgør motivet i de detaljebilleder, jeg skal lave. Det var derfor meget fint at få fokus på de forskellige elementer.

Smukke fotografier af Aarhus Universitet
Andre dele af Arkitektur Biennalen var placeret rundt omkring i Venedig. I Palazzo Bembo tæt ved Rialtobroen viste arkitektfirmaet C.F. Møller smukke fotografier af Aarhus Universitet samt en model af et endnu ikke færdigt fængsel på Falster.

Palazzo Bembo indeholdt også projekter fra mange andre af de inviterede arkitekter. Mest inspirerende var nogle installationer af den franske arkitekt Emmanuelle Moureaux. De handlede om farver og om, hvordan man bruger dem til at skabe rum.

Større forståelse for arkitektens arbejde
Selvom jeg knapt kan rumme alle de projekter, jeg har set på Biennalen. Jeg er blevet fyldt op med tegninger, modeller, teknisk viden, former, linier og ikke mindst hundredevis af flotte arkitekturfotografier. Så er der ingen tvivl om, at jeg tager hjem fra Venedig med en endnu større forståelse for arkitektens arbejde og arkitekturens mange elementer og overvejelser.