Julen er hjerternes fest
Julen står for døren. Den nærmer sig med hastige skridt, og selvom mange sikkert shopper løs og stresser
for at skabe den perfekte jul, så skal vi huske, at julen officielt er hjerternes fest.
Derfor vil jeg gerne opfordre til at skrue ned for julestressen og i stedet nyde julelysene, julemaden,
duften af jul, gaverne og vigtigst af alt; samværet med dem, vi holder af.
Julen er en glædelig højtid, og derfor vil jeg gerne ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul.
Varm Æbletody
Julen og den mørke årstid er også tid til hygge. Og hvad er mere hyggeligt end en frisk gåtur
efterfulgt af en dejlig varm tody med et stykke konfekt eller fyldt chokolade til.
En varm drik på en kold vinterdag til ca 4 personer.
2 liter god æblesaft (Voelkel eller fra Nybro Frugt)
Whisky eller rom ca 3 cl pr. glas
Saft og skal fra 1 appelsin
4-5 stjerneanis
4-6 hel kanel
5 nelliker
2-4 hel kardemomme
Alle ingredienser undtagen Whisky koges op og simre min. ½ time. Hvis muligt er det godt hvis saften kan trække i et døgns tid.
Når du skal servere varmer sigter du saften og varmer den op.
Hæld Whisky i glassene og tilsæt den varme saft. Pynt med Stjerneanis, kanel eller appelsin.
Naturlig pynt
Hent nogle grene ind fra haven, det kan være du er heldig at der stadig er grene med blade i flotte farver
eller køb nogle grene med flotte røde bær. Grenene med de orange bær har jeg købt i Feens Atalier i Kerteminde.
Vær kreativ når du pakker julens gaver ind, hent gran i haven og pynt med små granbuketter.
Sæt det sammen med et gammelt foto, klip et ud fra et magasin eller lav en lille tegning.
Det er altid dejligt at modtage en gave som er personlig og flot at se på allerede inden man åbner den.
Gavebånd har jeg fundet i Zoom i Odense.
Himmelsk Chokolade
Chokolade skal der til, jeg elsker mørk chokolade og jeg har sjældent fået den bedre end her.
De små søde marcipan-hjerter vil passe godt som tilbehør til Varm Æbletody eller et glas bobler.
Små Petit Four og marcipan-hjerter er købt hos Odense Chokoladehus i Nørregade.
Tænd lys
I den mørke tid hygger det med nogle stearinlys. Her har jeg blandet forskellige fyrfads glas og pyntet med bær fra haven.
Leave a reply