Få et professionelt portræt. Hvis du har smækket et strandbillede fra sidste sommer på din LinkedIn profil, eller hvis firmaets kontaktside er plastret til med forskelligartede portrætter af medarbejderne, så har du brug for at gøre dig nogle tanker om, hvad du ønsker at udtrykke med dit portræt,
og hvordan du vil brande dig selv eller din virksomhed.
Som fotograf kan jeg hjælpe dig med at få taget de bedste professionelt portræt til formålet. Jeg spørger ind til, hvad billederne skal bruges til,
og hvad de skal signalere, og derfra beslutter vi, om det skal være billeder i sort/hvid eller farve, med en ensfarvet baggrund i studiet
eller med arbejdspladsen i baggrunden, om du skal have taget billeder,hvor du har forskelligt tøj på, eller om vi skal bruge en stylist
eller makeup-artist, hvis du føler dig bedre tilpas på den måde.
Det vigtigste er efter min mening autencitet og ærlighed. Det får vi frem ved, at du føler dig godt tilpas,
at vi arbejder med din kropsholding, og at du er til stede i øjeblikket.
Bliv fotograferet på arbejdspladsen
Skal der portrætter af medarbejderne på virksomhedens hjemmeside, er det en god ide at tage billederne på stedet, hvor der er
mulighed for at få arbejdspladsen med i baggrunden. Det skaber autencitet – og samtidig er det tidsbesparende at fotografere
alle medarbejdere på en gang.
Se for eksempel medarbejdersiden for Realdania Byg, hvor man kan fornemme arbejdspladsen i baggrunden på billederne.
Fotografering i studie
Det kan give mere ro i situationen at blive fotograferet i mit studie.
Og her er der også mulighed for at vælge forskellige baggrunde, lyse og mørke, der giver et roligt og neutralt udtryk.
Sort/hvid eller farve
Det samme portræt i sort/hvid og farve har helt forskelligt udtryk, og igen handler det om at gøre sig klart,
hvad billedet skal bruges til. Et portræt i sort/hvid har et mere stramt og grafisk udtryk og kan passe ind i mange sammenhænge,
f.eks. på hjemmesider med mange farver, og det er også velegnet til pressemeddelelser.
Forskellige farver ændrer også portrættets udtryk – det kan f.eks. være en god ide at blive fotograferet med forskelligt tøj på
– ligesom lyset på en optagelse kan have stor betydning, som det kan ses på billederne herunder.
Så det er vigtigt at få talt med fotografen om stilen, inden man går i gang.
Vis hvem du er
Det kan også være værd at overveje, om billedet skal vise, hvem du er, eller hvad du arbejder med. Her har jeg f.eks. fotograferet en arbejdende smykkedesigner, en kunstner i sit atelier og en keramiker på sit værksted.
Leave a reply